Kompetenceværktøj skal hjælpe ledige med at finde det rette job ved hjælp af sprogteknologi

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) lancerede i juni 2024 et nyt kompetenceværktøj, som bruger avanceret sprogteknologi til at hjælpe jobsøgende og jobcentre med at forstå efterspørgslen på arbejdskraft mere præcist.
 

Hvilke udfordringer løser værktøjet?

Kompetenceværktøjet giver et hurtigt overblik over, hvilke kompetencer arbejdsmarkedet efterspørger, baseret på jobopslag. I dashboardet kan brugerne søge enten efter specifikke stillingsbetegnelser eller kompetencer og få vist relevante matches. Værktøjet er offentligt tilgængeligt og hjælper jobcentre, ledige og uddannelsesinstitutioner med at identificere, hvordan eksisterende kompetencer bedst udnyttes, og hvilke nye kompetencer det kan være fordelagtigt at udvikle. 

Esben Opstrup Andersen fra STAR forklarer, at værktøjet er udviklet for at hjælpe både jobsøgende og aktører omkring dem, fx jobcentre, med at forstå efterspørgslen på arbejdskraft: ”Med vores værktøj kan brugerne klikke rundt og se, hvilke kompetencer og arbejdsopgaver der rent faktisk efterspørges i jobopslag. Det kan vise, hvor en jobsøgendes eksisterende kompetencer bedst kan bringes i spil, eller hvilke nye kompetencer det kan være værd at udvikle eller løfte”. 

Kompetenceværktøjet kan bruges til flere ting. Det kan inspirere ledige, jobcentermedarbejdere og uddannelsesinstitutioner, så de får et bedre overblik over efterspørgslen. 
 

Avanceret sprogteknologi sikrer datakvalitet

Værktøjet bygger på avancerede sprogteknologiske metoder, og STAR har bl.a. arbejdet intensivt med embeddings, leksikalske søgninger og Named Entity Recognition (NER) for at skabe et værktøj, der kan skelne præcist mellem kompetencer. ”Til sidst har vi taget cirka syv millioner unikke tekstbidder fra jobopslag og grupperet dem ned til 100.000. Vi har manuelt vurderet 30.000 tekstbidders betydning, som dækker halvdelen af de syv millioner unikke tekstbidder. Her er de bl.a. blevet lagt sammen og inddelt i hårde og bløde kompetencer. På den måde kan vi skelne mellem de kompetencer, som har karakter af personlige egenskaber, og de kompetencer, som tillæres eller opgaver som skal udføres. Det skal dog ikke forstås som en skarp adskillelse. Processen tog ca. seks måneder og gav en ekstremt detaljeret forståelse af de faste udtryk, som arbejdsgivere udtrykker deres efterspørgsel i, hvilket er det man nu ser i værktøjet,” forklarer Esben og fortsætter: 

”En centralt problematik har været at standardisere begreberne, så fx ’ledelseserfaring’ og ’erfaren i at lede mennesker’ bliver opfattet som det samme, mens vi holder svejseproces 135 og 141 adskilt, fordi det er væsentligt forskellige kompetencer.” 

Læs mere om metoden bag i dokumentet: Metoden bag kompetenceværktøjet.
 

Et anvendeligt værktøj med klare use-cases

Kompetenceværktøjet har fået en positiv modtagelse. ”Vi hører, at værktøjet hjælper folk med at finde job ud fra deres kompetencer. Man kan finde stillingsbetegnelser, hvor der er behov for ens kompetence. Derefter kan man slå op i værktøjet og se, hvad der i øvrigt lægges vægt på i disse stillingsbetegnelser. Har jeg de kompetencer? Kan jeg lære dem? Og hvor mange jobopslag er der typisk på de stillingsbetegnelser? På den måde kan det hjælpe med jobsøgning. Det er der use-casene er,” siger Esben. 
 

Fremtidens perspektiver og forbedringer

Spurgt om hvordan projektet ser ud inden for en overskuelig fremtid, lyder svaret fra Esben: ”Kompetenceværktøjet opdateres løbende i sin nuværende form. Kompetenceværktøjet er allerede værdifuldt, som det er i dag med den anvendte sprogteknologi. Men der er selvfølgelig mulighed for at bruge Large Language Models (LLM’s) til at kvalificere og berige processen yderligere, fx ved at tilføje mere kontekst til kompetencerne, gætte på hvad der står mellem linjerne eller tilføje et generativt lag, der kan udvide værktøjets funktionalitet.” 

Han understreger dog, at ”Selv uden LLM’er og det generative lag, så ligger der stadig statistisk data, som giver et helt andet nuanceniveau, end der tidligere har eksisteret. 

Kompetenceværktøjet er udviklet i samarbejde med firmaet HBS og finansieret af Trepartsaftale fra 2018 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Læs mere om værktøjet på STAR’s hjemmeside.