Program for Sprogteknologisk konference d. 16. november 2021
26. oktober 2021Center for Sprogteknologi ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU og Digitaliseringsstyrelsen er værter for konferencen om sprogteknologi som det udvikler sig lige nu i Danmark og i det europæiske miljø.
Formålet med dagen er at samle relevante udviklere, brugere, forskere og studerende til en spændende dag, hvor vi udveksler viden om den aktuelle status på dansk sprogteknologi og samtidig får indblik i de nyeste ressourcer, værktøjer og muligheder, også i en bredere europæisk kontekst.
Hvor formiddagen fokuserer på forskning og udvikling i Danmark, udgøres eftermiddagen af to mindre workshopper om hhv. European Language Resource Coordination (ELRC) med fokus på EU’s maskinoversættelse eTranslation, som kan anvendes helt gratis af alle offentlige institutioner og af små og mellemstore virksomheder og endelig European Language Grid (ELG) som udvikler en fælleseuropæisk sprogteknologiportal.
Dagen rummer desuden to postersessioner hvor der er mulighed for at drøfte folks igangværende projekter.
Sted: KU, Søndre Campus, lokale 4A.0.69